mandag den 23. september 2013

Hurtigt strik

Det er helt fantastisk når man kan glæde en rigtig dejlig person, som lige er blevet mor til et par vildt dejlige tvillinger. Tænk at ens evner kan gøre andre glade.

Det startede med et dejligt besøg hvor der skulle hjælpes med forklaringen af en stræk vikle.
Viklen havde jeg givet hende i barselsgade - homemade - selvfølgelig.
Det var bare rigtig svært - med et barn på armen at skulle prøve de første gange.
Så der blev øvet - og det blev en rigtig god oplevelse - hvor viklen nu skal indgå i en dagligdag.

Her blev også drøftet vanter til efterår - vinter.  Dette resulterede i at jeg fik strikket 2 par vanter i noget dejligt uld fra fredag til lørdag. Ulden var købt hos Charlotte - hvor jeg havde købt dejligt garn - da hun var på Skibsbroen.
De blev leveret og gjorde min dejlige veninde rigtig glad.
Opskriften var fra Lene Holm Samsøes bog - Babystrik på pinde 3½-4 - den model der hedder Lune Striber. Super nem opskrift og bestemt ikke sidste gang den er blevet brugt.

De kom desværre så hurtigt af pindene og blev afleveret - så billedet blev glemt.
Må lægge et på når opskriften bliver brugt næste gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar